Den kommunale fællesrepræsentation er en paraplyorganisation for de faglige organisationer, der organiserer ansatte i Aarhus kommune.
Historie
DKF blev etableret helt tilbage i 1917 og har derved en lang historie og tradition. Formålet var og er, at vi ved samarbejde kan fremme og værne om fælles interesser for vores medlemmer.
Vision
DKF er en uundgåelig og relevant samarbejdspart med høj legimitet
• DKF samles i et forretningsudvalgsmøde en gang hver måneden. Vi behandler og drøfter emner med relevans for vores samlede medlemmer. Derudover mødes vi løbende med Borgmesterens afdeling i et samarbejde om sager, aftaler og de opgaver, der løbende tilfalder kommunen, og derfor også påvirker medarbejdernes arbejde og vilkår.
• DKF har også flere årlige møder med kommunens øverste MED-udvalg, Fælles MED-Udvalget. I det samarbejde drøfter vi sager og emner, hvor der for medlemmerne både er væsentlige aftale- og arbejdsmiljøforhold.
• Endelig har DKF også et årligt møde med Magistraten bestående af Rådmænd, øvrige byrådspolitikere og kommunens øverste ledelse.
• DKF´s formand og formandskab er derudover i løbende kontakt med kommunens øverste ledelse og byens folkevalgte politikere.
• DKF samarbejder også med FH (Fagbevægelsens hovedorganisation)